• Som det passer dig

    Du kan anvende Daydream, når det passer dig. F.eks. når du skal bruge en silkekjole til sommerens bryllupper, en plisseret nederdel til fødselsdagsfesten eller måske en pailletkjole til nytår. I stedet for at købe nyt kan du leje dit festtøj her.

    Tøjet i Daydreamgarderoben er både vintage og købt direkte hos designerne. Samtidig giver vi nyt liv til luksusgenbrug fra kvinder, der er endt i den typiske situation, at de har købt et smukt stykke tøj, der desværre kun bliver brugt en enkelt gang. Derfor er der ved flere af vores styles kun én af hver ligesom størrelserne varierer – hovedsageligt xs-s-m. Udvalget bliver løbende udskiftet, når brugere køber tøjet eller tøjet udgår pga. slid, ligesom der løbende indkøbes nyt.

  • Rent the trend...

    Du kan reservere en kjole eller et sæt til en særlig dato, hvor du har brug for et nyt outfit.

    Du låner tøjet i 4 dage, inden du sender det retur. Vi sørger for vask og rens.

    Prisen for for lejen afhænger bl.a. af indkøbsprisen og af om tøjet skal renses. Prisen vil derfor fremgå specifikt for det enkelte stykke tøj her på siden.

    Du kan læse mere under vores handelsbetingelser.

  • Keep the treasure

    Hvis der er et stykke tøj eller accessorie, du holder særligt af, kan du altid sende os en mail og vi vil i de fleste tilfælde kunne oplyse dig om prisen, så du kan beslutte, om du vil købe og beholde det. Vi fratrækker naturligvis den leje du har betalt.

  • Hvis det ikke passer dig...

    Du kan altid tilføje en backup-kjole til din bestilling helt gratis, hvis du er i tvivl om du kan passe kjolen.

    Hvis tøjet alligevel ikke passer, kan du altid levere det tilbage og få pengene retur (eksklusiv eventuelle fragtomkostninger) så længe du returnerer tøjet ubrugt. Husk at sende os en mail med det samme, hvis du ønsker at annullere din ordre.

  • Levering

    Når du bestiller tøj, er returnering med fragtfirma inkluderet i prisen, således at du altid selv kan vælge enten at aflevere tøjet i Sankt Peders Stræde eller hos din lokale GLS pakkeshop. Hvis du selv kan cykle forbi Wax Clinique i København K og aflevere tøjet igen, tilbyder vi 10 % i rabat på din næste bestilling.

    Hvis du har mulighed for selv at hente tøjet, kan du vælge at afhente hos Wax Clinique i Sankt Peders Stræde, København K, helt gratis. Og for Daydreamkunder tilbydes 10% i rabat på deres behandlinger, så du samtidig kan få ordnet benene eller andet inden festen.

    Både levering og returneringsomkostninger er inkluderet i prisen ved bestillinger på mere end 400 kr.

    Vi pakker vores kjoler i poser fra EcoEnclose, der er produceret af 100 % genanvendelige materialer. Den samme pose kan anvendes til både levering og returnering pga. dobbeltlukningsfunktionen.