Handelsbetingelser
-
Handelsbetingelser
Generelle oplysninger Daydream Cph ApS CVR-nr. 38697560 Sankt Peders Stræde 37, kld., 1453 København K hi@daydreamcph.dk Betaling Der kan betales med Dankort. Der tages ikke kortgebyrer. Beløbet hæves først på dit kort, når varen afsendes. Levering og returnering Tidspunkt Din pakke kan afhentes eller vil blive leveret med et fragtfirma på den valgte leveringsdato. Det er ikke muligt i vores system at bestille levering inden for 3 dage fra du foretager din bestilling, så hvis du ønsker dette, kan du i stedet sende os en mail på hi@daydreamcph.dk og vi vil hurtigst muligt melde tilbage, om det kan lade sig gøre. Det afhænger af, om du kan afhente selv og vores fragtfirmas leveringsmuligheder. I øvrigt tages der forbehold for hindringer pga. helligdage, således at bestillinger foretaget på helligdage eller på dage straks efterfulgt af en helligdag kan medføre, at booking indenfor 3 dage ikke kan lade sig gøre pga. leveringsmulighederne. Det samme hvis bookingen er foretaget efter kl. 16 tre dage før bookingsdagen. Vi giver straks besked, hvis dette skulle være tilfældet. Vær opmærksom på at lejeperioden inkluderer 4 dage (inkl. leverings- og returneringsdato), så vi anbefaler, at du bestiller tøjet med leveringsdato værende dagen inden, tøjet skal benyttes. Vi sender altid tøjet i god tid, men der er forhold vi ikke kan styre. Hvis tøjet ikke når frem til tiden pga. forsinkelser hos fragtfirmaet, vil du naturligvis få pengene retur. Men der gives ikke anden kompensation. Leverings- og returneringsmuligheder Vi sender tøjet i poser lavet af 100 % genbrugt materiale fra EcoEnclose. Poserne kan ligeledes genanvendes, når du skal sende tøjet retur, da de er produceret med mulighed for genluk. Der leveres kun til Danmark. 2. Fragtomkostninger For bestillinger på mere end 400 kr. er fragten gratis og ellers koster det 40 kr. Fortrydelsesret Du har 14 dages fortrydelsesret, når du handler hos os. Fristen løber fra den dag, aftalen blev indgået. Hvis du ønsker, at lejeperioden skal starte før fristen udløber, giver du ved accept af disse betingelser dit samtykke til, at fristen ophører, når pakken er sendt afsted. Dette er typisk 5 dage inden bookingdag. Hvis du bestiller i god tid inden lejeperioden, skal du inden 14 dage fra bestilling give os besked om, at du ønsker at fortryde din bestilling, hvis dette er tilfældet. Beskeden skal gives ved at sende en mail til hi@daydreamcph.dk eller ved at benytte standardfortrydelsesformularen. I din besked skal du gøre os tydeligt opmærksom på, at du ønsker at udnytte din fortrydelsesret. Du kan ikke fortryde ved blot at nægte modtagelse af varen uden samtidig at give os tydelig besked om dette. Delvis fortrydelse Såfremt du alene ønsker at fortryde din bestilling delvist ved leje af flere stykker tøj, så kontakt os med det samme for at aftale en ordning. Returnering Du skal sende din ordre retur til os uden unødig forsinkelse. Du skal selv afholde de direkte udgifter i forbindelse med ordrens returforsendelse eller tilbagelevering (evt. ved brug af det vedlagte label). Du bærer risikoen for det lejede fra tidspunktet for din modtagelse. Tilbagebetaling af købsbeløbet Hvis du fortryder din bestilling, får du det beløb, du har indbetalt til os, tilbage. Men bookingen kan ikke fortrydes efter kjolen er sendt afsted. Hvis du benytter din fortrydelsesret, refunderer vi alle betalinger modtaget fra dig udover eventuelle returneringsomkostninger, uden unødig forsinkelse og under alle omstændigheder senest 14 dage fra den dato, hvor vi har fået besked om din beslutning om at fortryde aftalen. Vi gennemfører en sådan tilbagebetaling til dit betalingskort. Lejebetingelser Lejeperiode Lejeperioden for tøjet er 4 dage. Disse 4 dage vil typisk være 1) leveringsdagen – altså dagen eller to dage før, du skal anvende tøjet, 2) selve dagen du skal anvende det, samt 3) den efterfølgende dag/dagen efter, hvor tøjet igen tilbagesendes. NB. tøjet skal indlevers til GLS pakkeshop inden kl. 17. Ønskes en længere lejeperiode kontakt os da på hi@daydreamcph.dk for at aftale nærmere. Bliver tøjet ikke tilbageleveret som aftalt, vil ekstra leje blive opkrævet. Vores ansvar Vi sørger for at tøjet leveres rent og klar til brug. Tøjet kan blive krøllet under fragt og have behov for damp/strygning. Noget tøj vil være ubrugt, men i kraft af konceptet vil tøjet ofte tidligere have været i brug. Meget af tøjet er ligeledes købt vintage, og kan derfor have mindre skønhedsfejl, men alt tøj er i flot stand. Når vi får tøjet tilbage, sørger vi for vask og rens. Hvis det tøj du har booket er blevet beskadiget efter brug hos en anden kunde, vil vi give dig besked med det samme og du vil blive tilbudt mulighed for leje af enhver anden ledig kjole uden ekstra omkostninger for dig. Der vil ikke blive givet yderligere kompensation. Dit ansvar Du er forpligtet til at tilbagesende eller tilbagelevere det lejede i ordentlig stand senest den sidste dag i lejeperioden. Eventuelle reklamationer skal ske hurtigst muligt og før tøjet tages i brug (se afsnittet om klageadgang). I modsat fald betragtes leveringen som fejlfri. Det lejede skal anvendes og opbevares forsvarligt. Mindre skader og pletter på tøjet, som kan repareres eller fjernes er omfattet af prisen for lejen. Hvis tøjet er ødelagt, så det ikke længere kan bruges, vil du blive opkrævet genanskaffelsesprisen. Hvis tøjet er bortkommet, vil du blive opkrævet den fulde detailpris. Ved vintagetøj hvor der ikke findes en egentlig genanskaffels-/detailpris, vil disse blive fastsat ud fra et udgangspunkt om, at lejeprisen svarer til 10% af genanskaffelsesprisen og 15% af detailprisen. Hvis du vil købe et stykke tøj, du har lejet Hvis du gerne vil beholde et stykke tøj, du har lejet, har du i mange tilfælde også mulighed for det. Kontakt os for at få oplyst pris, så aftaler vi nærmere og sender en ordrebekræftelse. Betaling sker ved køb af produktet “køb” eller ved bankoverførsel til vores konto i Sydbank: Reg.nr.: 6845 Kontonr: 0001995929 Fortrydelsesret Du har 14 dages fortrydelsesret, når du køber en kjole hos os. Fristen løber fra den dag, aftalen blev indgået og udløber senest den dag kjolen sendes (hvilket typisk er 5 dage inden levering). Reklamationsret Købelovens mangelsregler gælder for varekøb. Når du handler hos os som forbruger, har du 24 måneders reklamationsret. Det betyder, at du enten kan få varen repareret, ombyttet, pengene tilbage eller afslag i prisen, afhængig af den konkrete situation. Det er et krav, at reklamationen er berettiget, og at manglen ikke er opstået som følge af fejlagtig brug af produktet, almindelig slidtage eller skadeforvoldende adfærd. Der tages højde for tøjets konkrete tilstand på overtagelsestidspunktet. Du skal reklamere inden for ”rimelig tid” efter, at du har opdaget manglen ved varen. Hvis du reklamerer inden for to måneder efter, at manglen er opdaget, vil reklamationen altid være rettidig. Hvis reklamationen er berettiget, refunderer vi dine (rimelige) returneringsomkostninger. Varen skal altid sendes tilbage i forsvarlig emballage, og husk at få en kvittering for afsendelse, så vi kan tilbagebetale dine returneringsomkostninger. Varen sendes eller leveres til: Daydream Cph ApS Sankt Peders Stræde 37, kld. Persondatapolitik For at du kan indgå aftale med os, har vi brug for følgende oplysninger: Navn, adresse, tlf.nr. og e-mailadresse. Vi registrerer og videregiver dine personoplysninger for at kunne levere varen til dig, herunder til fragtfirma for levering af varer. Personoplysningerne registreres hos Daydream Cph ApS og opbevares i fem år, hvorefter oplysningerne slettes. Som registreret hos Daydream Cph ApS har du altid ret til at gøre indsigelse mod registreringen. Du har også ret til indsigt i hvilke oplysninger, der er registreret om dig. Disse rettigheder har du efter persondataloven og henvendelse i forbindelse hermed rettes til: hi@daydreamcph.dk. Den dataansvarlige er Daydream Cph ApS. Klageadgang Tøjet er ikke nyt, men vil altid være i god stand, når du modtager det. Hvis du mod forventning opdager, at der er noget galt med tøjet, når du modtager det, bedes du kontakte os hurtigst muligt. Hvis du vil klage over din bestilling i øvrigt, skal du rette henvendelse til hi@daydreamcph.dk. Hvis det ikke lykkes os at finde en løsning, kan du indgive en klage til Center for Klageløsning, såfremt betingelserne herfor er opfyldt. Center for Klageløsning Nævnenes Hus Toldboden 2 8800 Viborg www.forbrug.dk Handelsbetingelserne er senest opdateret den 22. juli 2017 Standardfortrydelsesformular (Denne formular udfyldes og returneres kun, hvis fortrydelsesretten gøres gældende) Til: Daydream Cph ApS Sankt Peders Stræde 37, kld.1453 København K hi@daydreamcph.dk Jeg meddeler herved, at jeg ønsker at gøre fortrydelsesretten gældende i forbindelse med min lejeaftale om følgende varer/tjenesteydelser: __________________________________________________________________________________ Bestilt den: _______________________________ Modtaget den: _______________________________ Forbrugerens navn: ______________________________________________________________________ Forbrugerens adresse: ___________________________________________________________________ Forbrugerens underskrift: _________________________________________ Dato: _________________ (kun hvis formularens indhold meddeles på papir)